


SNIT EN SKE
“Værkstedet – Made by Anders” udbyder snittekursuser med basale snitteteknikker for nybegyndere og let øvede. På kurset fås en introduktion til snitteteknikker, værktøj, træsorter, sikkerhed, form og design, efterbehandling samt gode råd og erfaringer.
Processen går fra råmateriale til køkkenredskab(ske eller lign.). Du starter med, at få udleveret et helt stykke træstamme, hvor vi øver flækketeknik med økse -og at få træet til at flække, som vi ønsker det. Derefter går vi videre med optegning og grov tilhugning af ske (eller lign. køkkenredskab) med økse, hvorefter selve snitteprocessen starter.
Der vil blive vist forskellige teknikker – både at snitte på fastspændte materialer og på håndholdte.
Du vil bl.a. arbejde med økse, flækkekniv, snittekniv, bugthøvl, båndkniv og skekniv.
Alle værktøjer og materialer stilles til rådighed og vi tilstræber, at alle kursister får mindst et færdigt produkt med hjem.
Undervisningen finder sted udvalgte dage
Niveau: begynder
Nye snittedatoer opdateres løbende.
Niveau: begynder
Nye snittedatoer opdateres løbende.
Hvad er inkluderet?
Alle værktøjer og materialer stilles til rådighed og vi tilstræber, at alle kursister får mindst et færdigt produkt med hjem.
Praktisk information
Varighed: 3 ½ time.
Minimum alder: 16 år
Materialer er inkluderet i prisen.
AFBESTILLINGSPOLITIK: Ved afbestilling modtaget mindre end 14 dage før kursusdagen opkræves hele kursusafgiften
Næste ledige events



Mar 30 9:30 AM-1:00 PM

SNIT EN SKEEsromgade 15, København N
May 18 9:30 AM-1:00 PM

SNIT EN SKEEsromgade 15, København NKøb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.

Om KnAsT
KnAsT er en lille design- og interiørbutik i hjertet af Nørrebro. Vi har eksisteret siden 2015, hvor Anders og Carla første gang åbnede dørene til deres vidunderlige univers af håndlavede møbler og keramik-kunst.
I dag er vi en samling af designere og håndværkere, der alle deler ønsket om at skabe unikke produkter. Fælles for os alle er vores interesse i materialer, kreativitet og håndværk omsat til et moderne nordisk design.
I KnAsT er alt lokalt produceret og produkterne fremstilles derfor oftest i mindre oplag.
Værkstedet Made by Anders
Anders er møbeldesigner- og snedker. Hans serie af spise- og sofaborde er præget af materialer tilpasset tidens udtryk og behov.
Anders har elsket håndværk så længe han kan huske, og i dag hjælper han mennesker med at finde, eller genfinde glæden ved at arbejde med træ gennem de hyggelige snittekurser der afholdes regelmæssigt på Nørrebro.